Intensiv undervisning på 1-2-3
Elever, der har problemer med læsning efter den første intensive læse- og skriveundervisning er gennemført, kan inddeles i to grupper:
Elever, der har vanskeligheder med afkodning og læsehastighed.
Elever, der har vanskeligheder med begrebsforståelse.
Ved den første gruppe er man nødt til at se på, om de allerede har fået en god første læseundervisning og ét eller flere intensive læsekurser. I så fald bør de udredes videre, og mulige indsatser bør sættes i værk og dokumenteres.
Den anden gruppe kræver sandsynligvis en indsats over længere tid, fordi der er mange tusind begreber, der skal mestres. Her bør der arbejdes med over- og underbegreper samt særlig sproglig stimulering og bearbejdning.